Sikkerhed i Haraldskær Jagtklub
Det er altid dejligt at komme på jagt, nyde naturen og godt kammeratskab.
På Haraldskær skal vi alle færdes sikkert iblandt hinanden og hundene, så det er påbudt ALLE at bære, en signalfarvet mærkning på sit tøj eller kasket, så man hurtigt og sikkert kan se hvor folk er placeret, eller hvor langt driverne er i såten.
Det er ikke tilladt på nogen såter at afgive lave skud ind i drevet, og man skal være meget agtpågivende ved skud til løbende vildt, og herunder at afstanden er så tilpas kort, at dyret bliver leveret.
Når man er blevet sat af på sin post, som skytte, er det vigtigt at man vanen tro, hilser på sidemakkeren.
Da Haraldskær er et offentligt, kommunalt område, kan vi møde andre naturbrugere, knæk bøssen, og hils på dem, evt forklar hvorfor vi er her, på Haraldskær er der plads til alle naturbrugere.
Der opsættes skilte på selve jagtdagen der fortæller at der er jagt i området.
I Haraldskær Jagtklub passer vi på vores medjægere, og der afholdes ikke jagt uden der mindst er en hjerteløber til stede.
Der hænger hjertestarter ved "Orangeriget" på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference.
Knæk og bræk.
Jagtklubben har nu eksisteret siden den 19. august 2002, hvor den blev stiftet.
Dengang var det en klub med tilgang af medlemmer fra Skibet jagtforening, Vejle Jagtforening og daværende Vejle Omegns Jagtforening.
Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev disse regler ændret til at gælde alle medlemmer af en jagtforening i den ny Vejle Kommune.
Betingelsen for at man kan blive medlem udover ovenstående er at man også har medlemsnummer i Danmarks Jægerforbund.
Hvert medlem betaler et årligt kontingent og derefter betaler man for hver jagt man tilmelder sig.
I Jagtklubben er der ca. 60 aktive medlemmer, der kan komme på efterårsjagt een eller flere gange i løbet af en sæson.
Vi har også bukkejagt, med et begrænset antal pladser, hvor medlemmerne kan melde sig og være med i lodtrækningen om et antal bukkejagtdage, som afpasses efter hvor stort jagttrykket viser sig at være i de enkelte år.
Ud over dette kan man komme på andetræk i september måned, samt regulering af ræv og mårhund i de perioder dette er tilladt.
Efterårsjagterne også kaldet fællesjagterne starter med samlet morgenmad som klubben står for, dernæst parole over dagens jagt. På Haraldskær forefindes næsten alt jagtbart vildt, rådyr, ræv, hare, fasan andefugle bekkasin og sneppe.
Der bliver udsat et vist antal fasaner og fodret på specielt udvalgte steder i terrænet.
Skulle der være jagtforeningsmedlemmer, der ønsker at komme i betragtning til ledige pladser eller at komme på venteliste til Haraldskær Jagtklub, kan de tilmelde sig hos formanden hvis kontakt oplysninger findes under fanebladet kontakter.
Haraldskær Gods og skov ligger vest for Vejle. Skoven er meget afvekslende med gammel og ny skov, løv- og nåleskov, bakker, banker, mose og vandhuller, tæt bevoksning og åbne vidder, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt over Vejle Ådal. Skoven strækker sig over et mindre antal skove. Haraldskær Skov ligger på de stejle skrænter på sydsiden af Vejle Å, mens Helligkilde Skov er en tilgroet vældmose bevokset med ældre birketræer. Det fortælles at en blind fik sit syn igen, da han vaskede sig i en kilde i Helligkilde Skov.
Lilleskoven er udlagt som urørt skov, og her har odderen kunnet finde ro og plads til sin hule, mens Nørre Plantage med sit fugtige, kratbevoksede areal er et yndet sted for nattergale.
Ballegab Skov strækker sig fra Kvak Mølle mod vest mellem Fabriksvej og Bindeballestien, der er en attraktiv cykel- og vandrerute langs den gamle Vandelbane. Ruinen af Kvak Mølle leder tiden tilbage til dengang, der var mange vandmøller langs åen, og tæt ved Kvak Mølle er der etableret en primitiv lejrplads med bålhytte, teltplads og shelters. Vejle Å giver mulighed for et broget fugleliv. Bekkasiner og andefugle dominerer området, men også fiskehejre, musvåge og rød glente ses ofte, og storken kommer hver sommer på besøg. I skovene findes også kronhjorte og en af landets tætteste bestande af grævlinge. I Dronningens Mose fandt man under tørvegravning et kvindelig fra jernalderen. Man troede først, at liget var af den sporløst forsvundne Dronning Gunhild fra vikingetiden. Nationalmuseets undersøgelser viste imidlertid, at den fundne kvinde var en ganske almindelig kvinde fra 490 f.Kr. Måske har hun forbrudt sig mod samtidens regler og love, i hvert fald er hun henrettet og fastgjort med trækroge i bunden af mosen. "Dronning Gunhild" ligger på VejleMuseerne – Kulturmuseet Spinderihallerne. Haraldskær Hovedgård er første gang nævnt i 1434. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1536. Siden 1969 har hovedbygningen og 30 tdr. land jord været ejet af Boligselskabernes Landsforening. Der drives konferencecenter og hotel på stedet. Avlsbygningerne og tilliggender af ca. 100 ha. skov og 100 ha. agerjord, eng og mose ejes af Vejle Kommune.
Knæk og bræk i Haraldskær Jagtklub
Mobilepaynummer til betaling 34080 | |||||||
Formand |
|||||||
|
|||||||
Næstformand |
|||||||
|
|||||||
Kassere |
|||||||
|
|||||||
Fodermester |
|||||||
|
|||||||
Sekretær |
|||||||
|
|||||||
Sekretær |
|||||||
|
|||||||
Mårhund koordinator |
|||||||
|
|||||||
Suppleant |
|||||||
|
|||||||
Log ind for at se disse informationer
Log ind for at se disse informationer
Navn | Link |
|
Vejle Jagtforening | http://www.vejlejagtforening.dk/ | |
Skibet Jagtforening | http://www.skibetjagtforening.dk/? | |
Grejs Holtum Jagtforening | http://www.grejsholtumjagtforening.dk/ | |
Give Jagtforening | http://www.givejagtforening.dk | |
Givskud Jagtforening | http://www.givskudjagtforening.dk | |
Thyregod Jagtforening | http://www.tvjagt.dk | |
Egtved-Bredsten-Nørup-Vejle Ådals Jagtforening | http://www.vaaj.dk | |
Randbøl Jagtforening | http://randboel-jagtforening.dk/ |